Broholm Slot

Så har AL-SENIORER igen besøgt endnu et fynsk slot - nemlig Broholm Slot. Man kan komme ind og se hovedbygningen, dukkeudstillingen, de lokaler, der bruges til afholdelse af konferencer mm., samt Sehesteds Oldtidssamling.
Vores guider fortalte om slottets historie og viste os rundt i de fine møblerede stuer, og fortalte om de personer på de mange billeder, der har boet på slottet. Vi fik også at vide, at H. C. Andersen havde været en flittig gæst.
I 2002 gennemgik slottet en gennemgribende restaurering, så der nu er mulighed for at overnatte, holde kurser mm. - eller spise på restauranten.
Årstiden gjorde, at vi ikke var rundt om voldgraven, slotsparken og i haverne, hvilken er en god fornøjelse om sommeren. Vi sluttede af med besøg i Oldtidssamlingen, som N. F. B. Sehested lod opføre ved den sydlige voldgrav. Samlingen består af 60.000 stykker flint fra stenalderen, som kan ses på skråhylder fra gulv til loft. Et imponerende syn.
Vi havde en lærerig og hyggelig dag og sluttede af med en lækker frokost.